Åb. 13,12.
De der bor på jorden vil tilbede afguder!
2Mos 20, 4-6 Du må ikke lave dig noget gudebillede
i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller
i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg,
Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld
på børn, børnebørn og oldebørn af dem,
der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg
vise godhed i tusind slægtled.
3Mos 26, 1 I må ikke lave jer afguder; gudebilleder
og stenstøtter må I ikke opstille, og sten med relieffer må
I ikke anbringe i jeres land og tilbede, for jeg er Herren jeres Gud.
Nu vil du måske sige at der ikke er nogen her i
landet, som laver afgudsbilleder eller stenstøtter for at tilbede
dem, OK, jeg vil godt give dig ret, MEN disse ting er i dag blevet erstattet
med hus, bil, tv, malerier, stereoanlæg og mange, mange andre ting.
Her tænker jeg ikke på det nødvendige hjem - hus eller
den nødvendige bil, tv og lignende, men på de huse, biler,
tv, malerier og så videre der hovedsagelig er købt af forfængeligheds
grunde, for at tilfredsstille ens eget jeg. Disse ting er i dag blot nogle
få af de afguder der findes i de kristne hjem. Den største
afgud af dem alle PENGE vil også være den der er hovedhjørnestenen
i dyrets mærke.
Es 2, 8 Deres land er fuldt af afguder, de tilbeder deres
hænders værk, det deres fingre har lavet.
Es 31, 7 På den dag forkaster enhver sine afguder
af sølv og sine afguder af guld, som I har lavet med syndige hænder.
1Kor 12, 2 I ved, hvordan I viljeløst blev drevet
med til de stumme afguder, dengang I var hedninger.
Mange helliger næsten al deres tid til deres egne
timelige interesser og fornøjelser, og under sig ikke nogle få
dage og omkostningen det medfører at tage et stykke vej fra deres
hjem for at mødes en gruppe samlet i Herrens navn. Herrens ord definerer
begærlighed som afgudsdyrkelse; hvor mange afgudsdyrkere er da så
ikke, endog blandt dem, der bekender at være Kristi efterfølgere?
Ikke engang livet selv må købes på
bekostning af sandhed. Ved et ord eller et nik kunne martyrerne have fornægtet
sandheden og reddet deres liv. Ved at gå med på at kaste et
eneste korn røgelse på afgudsalteret kunne de være sparet
for pinebænken, skafottet eller korset. Men de værgede sig
ved at vise falskhed i ord eller i handling, selv om livet var den gave,
de ville få ved at gøre det. Fængsel, tortur og død
med en ren samvittighed bød de velkommen frem for udfrielse på
betingelse af bedrag, usandhed og frafald. Ved sandfærdighed og tro
på Kristus fortjente de uplettede kjortler og juvelbesatte kroner.
I Guds øjne var deres liv ædelt og ophøjet fordi de
holdt fast ved sandheden under de sværeste forhold.
Et af de punkter, som de, der nylig har antaget troen,
behøver undervisning om, er spørgsmålet om klædedragt.
Optræd med troskab over for de nyomvendte. Er de forfængelige
i deres klædedragt? Nærer de stolthed i hjertet? Afguderi på
klædedragtens område er en moralsk sygdom. Den må ikke
bringes med ind i det nye levned. I de fleste tilfælde vil de fordringer,
evangeliet stiller, kræve en afgjort forandring, hvad klædedragten
angår.
Hvor mange midler der udgives for ting, som kun er afguder,
ting, som sluger, tid og kræfter og burde anvendes til ædlere
formål! Hvor mange penge der ødsles til kostbare huse og møbler
eller egenkærlige fornøjelser, til overdådig, usund
føde og skadelige nydelser! Hvor meget der bortødsles til
gaver, som ikke gavner nogen! Mange, som kalder sig kristne, anvender den
dag i dag mere, mange gange mere til unyttige og ofte skadelige ting, end
de anvender til bestræbelse for at frelse sjæle fra fristernes
magt.
|